Marc Roca er fortid i Leeds United.
I forvejen tilbragte midtbanemanden hele sidste sæson i Real Betis på lån fra Leeds, og nu er klubberne nået til enighed om at veksle lejemålet til en permanent aftale.
Begge klubber bekræfter skiftet på deres respektive hjemmesider.
For Betis har Roca optrådt 37 gange i seneste sæson, hvor klubben blandt andet deltog i Europa League.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spanieren har haft hele sin fodboldopdragelse i Espanyol, inden turen i 2020 gik til mægtige Bayern München, hvor han dog ikke kunne slå igennem.
Herefter drog Roca til Leeds, hvor det i alt blev til 36 kampe.
I Real Betis kan han se frem til europæisk fodbold i den kommende sæson, eftersom klubben skal spille Conference League-kvalifikation som følge af en syvendeplads i La Liga.
Marc Roca har skrevet under på en kontrakt, der løber helt til 2029.

Leeds
Real Betis
La Liga









