Lucas Chevalier er en vigtig figur i Lille.
Den 23-årige franske keeper har siden sommeren 2022 været fast i den nordfranske klub, hvor han har holdt buret rent i mere end hver tredje optræden.
Barcelona har siden Marc-André Ter Stegens korsbåndsskade været på udkig efter en langtidsholdbar løsning på keeperpositionen, hvilket har betydet, at især Porto Diogo Costa har været rygtet på vej til Catalonien.
Også Werder Bremens Mio Backhaus, Espanyols Joan Garcia og altså Lucas Chevalier har været nævnt som mulige erstatninger, og nu udtaler sidstnævnte sig i en retning, der kunne tyde på, at han kunne være klar.
Det sker under en presseseance i den franske landsholdslejr.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er i en meget stor nation, alle spillerne spiller i meget store europæiske klubber.
- Lille er en meget stor europæisk klub, men der er trin over.
- Det er rigtigt, at når man spiller i meget store klubber, så leverer man større shows. Og når flere ser med, er der en større efterspørgsel på dig, siger Chevalier ifølge spanske Sport.
Lucas Chevalier har kontrakt med Lille til sommeren 2027, hvorfor Barcelona formentlig skal op med den store pengepung, hvis franskmanden skal hentes.

Lille
Barcelona
La Liga
Frankrig








