Den østlige del af Spanien er i øjeblikket hårdt ramt af oversvømmelser, hvilket har ført til mange dødsfald.
Tidligere onsdag blev opgørene Valencia-CP Parla og Pontevedra CF-Levante UD udskudt på grund af oversvømmelserne.
Nu anmoder Getafe også om udsættelse. Det skriver Madrid-klubben i en pressemeddelelse onsdag.
Torsdag aften skal Getafe efter planen gæste Manises i Copa del Rey, men nu har Getafe indsendt en anmodning til det spanske fodboldforbund.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Klubben mener, at det ikke er passende at spille kampen under disse omstændigheder. Fokus er på ofrene og dem, der er berørt, samt på at genoprette normaliteten i området, og at statens sikkerhedsstyrker og -organer bør fokusere alle deres kræfter på dette og ikke på en fodboldkamp.
- I denne situation kommer fodbold i anden række, skriver Getafe blandt andet.
Opgøret mellem Manises og Getafe er sat til at blive spillet torsdag klokken 19.00.

Getafe
Copa del Rey







