









Den spanske pokalfinale løb af stablen sent lørdag aften på Estadio de La Cartuja i Sevilla.
Athletic Club og Mallorca var de to mandskaber, der kæmpede om trofæet og en plads i historiebøgerne.
Storklubben fra Baskerlandet har været i Copa del Rey-finalen hele 39 gange før og har vundet turneringen 23 gange. Senest var i 1984.
For Mallorca var de senest i finalen i 2002/03-sæsonen, hvor det blev det klubbens første og eneste pokalsejr.
Mallorca kunne også juble først i opgøret, da Dani Rodriquez bragte mandskabet foran.
Athletic var mest på bolden, og efter 36 minutter fik Inaki Williams en stor en chance, men angriberen formøblede friløberen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lillebror Nico Williams viste sig også godt frem og sendte også bolden i mål kort inden pause. Målet blev dog annulleret for offside.
Nico Williams var også manden bag udligningen, da han leverede en fantastisk aflevering til Ohian Sancet i feltet, der bragede udligningen ind.
Det blev også den sidste scoring i ordinær tid.
I anden halvleg af den forlængede spilletid var det tæt på for Nico Williams at blive helten, men afslutningen blev akkurat afrettet af en Mallorca-forsvarer.
Derfor skulle det hele afgøres på straffespark, og inden der skete, var der vidunderlige billeder.
For mens Mallorca stod i klynge, jublede alle spillerne, da cheftræner Javier Aguirre kaldte de navne, der skulle sparke, inden de til sidst hoppede og opildnede deres medrejsende fans.
Men det var Athletic, der trak det længste strå i straffesparkskonkurrencen, og dermed vandt klubben deres 24. Copa del Rey i historien.

Athletic Club
Mallorca
Copa del Rey






