2024-09-02 10:55:05

Brillerede i Old Firm: Schmeichel er verdensklasse

Med flere store redninger mod slutningen sørgede Kasper Schmeichel for, at der efter 3-0-sejren i Old Firm mod Rangers endnu ikke er scoret på ham i den skotske Premiership. Brendan Rodgers kalder danskeren for verdensklasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 5. runde

FT

CEL

2 - 0

HEA

Fremragende, fantastisk og enestående.

Det er superlativer, som næsten ikke er dækkende nok for Kasper Schmeichels start i Celtic.

Helt suverænt har landsholdskeeperen været med til at holde buret rent i samtlige fire Premiership-kampe denne sæson indtil videre, hvor kun ét mål blev indkasseret i ligacup-sejren mod Hibernian den 18. august.

Søndag viste 37-årige Schmeichel så på ny, at han langt fra er færdig på topplan.

Her var danskeren med i sit første Old Firm mod Rangers, og selv om offensiven først stjal overskrifterne, blev der brug for ham til sidst.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Brillerede i Old Firm: Schmeichel er verdensklasse
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel diskede nemlig her op med flere store redninger blandt andet med en vild fodparade, som forhindrede en Rangers-reducering.

Og redninger som disse får manager Brendan Rodgers til at sende store roser i Schmeichels retning.

- Vi har set den mentalitet til at forsvare i pre-season, og hvis modstanderne bryder igennem, så har vi Kasper, der er en målmand i verdensklasse, som kan redde.

- Det var vigtigt for os at holde nullet. Det kræver sult og mentalitet, lyder det fra Rodgers til klubbens egen hjemmeside.

Celtic og Kasper Schmeichel vandt søndagens Old Firm med 3-0 på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 5. runde

FT

CEL

2 - 0

HEA

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer