2024-09-29 16:59:00

Traktordrengene drillede Aston Villa

Aston Villa måtte nøjes med 2-2 ude mod Premier League-oprykkerne Ipswich. Liam Delap scorede begge mål for Ipswich.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 6. runde

FT

IPS

2 - 2

AVL

8'
1 – 0
Liam Delap
Mål
15'
1 – 1
Morgan Rogers
Mål
32'
1 – 2
Ollie Watkins
Mål
72'
2 – 2
Liam Delap
Mål

Portman Road dannede søndag eftermiddag ramme om et Premier League-opgør mellem Ipswich og Aston Villa.

Oprykkerne gik ind til opgøret med tre uafgjorte opgør i træk, mens gæsterne fra Birmingham havde vundet de seneste fem kampe.

På papiret var Aston Villa store favoritter, men Ipswich skulle vise sig at bide fra sig.

Hjemmeholdet kom nemlig hurtigt foran, da Liam Delap mindre end ti minutter inde sparkede et fladt indlæg i nettet til 1-0.

Glæden var dog kort, for et kvarter inde lå bolden i modsatte mål.

Morgan Rogers stod for scoringen, men målet kom efter en kæmpe fejl i Ipswich-defensiven. Jacob Greaves missede en clearing og sendte i stedet bolden lige hen til Rogers i Ipswich-feltet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Traktordrengene drillede Aston Villa
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Godt en halv time inde kom også Ollie Watkins på måltavlen, da han pandede et perfekt indlæg i kassen til 2-1 for Aston Villa.

Den stilling holdt til pause, men i anden halvleg blev Aston Villa passive.

Det gav Ipswich flere muligheder, og det blev knap 20 minutter inde dyrt. Igen var Delap på spil for hjemmeholdet.

Angriberen udfordrede i Villa-feltet, og så sparkede han knastørt bolden i det korte hjørne til 2-2. Med driblingerne sendte han fuldstændig Diego Costa efter pølser.

I de døende minutter jagtede Aston Villa en tredje scoring, men Ipswich holdt stand. Dermed endte opgøret uden vinder. 

Med resultatet er Aston Villa fortsat nummer fem i Premier League. Ipswich rykker op som nummer 15. Oprykkerne har nu spillet uafgjort i fire kampe i træk. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 6. runde

FT

IPS

2 - 2

AVL

8'
1 – 0
Liam Delap
Mål
15'
1 – 1
Morgan Rogers
Mål
32'
1 – 2
Ollie Watkins
Mål
72'
2 – 2
Liam Delap
Mål

6 kommentarer

Se kommentarer