





Tottenham tog lørdag eftermiddag deres femte sejr i de seneste seks kampe.
Den faldt mod West Ham, der blev banket med 4-1 på Tottenham Hotspur Stadium.
Alligevel var det gæsterne, der kom foran i en første halvleg, som ikke var nem for Tottenham. Det erkender cheftræner Ange Postecoglou.
- Vi måtte knokle i første halvleg. Det var ikke ideelt at komme bagud, men vi kæmpede os tilbage, og det er ikke nemt. West Ham er et fysisk stærkt hold, og de har også noget hurtighed, siger Ange ifølge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Til gengæld blev anden halvleg en noget bedre oplevelse for det hvidblusede hjemmehold, der scorede tre mål på otte minutter og lukkede kampen.
- I anden halvleg var vi forrygende. Vi satte tempoet op og spillede noget god fodbold. Vi forsvarede, når der var brug for det og var gode i afslutningerne.
- Jeg synes, vi havde chancer til at score flere, men hvis vi bliver ved med at skabe chancer, kommer målene. Vi vil gerne være et hold, der skaber mange chancer.
Du kan læse meget mere om kampen her.

Tottenham
West Ham
Premier League












