2023-04-04 22:43:44

Sen Traore-perle sikrede Villa sejren og forværrede Leicesters krise

Aston Villa var bedst, men kampen udviklede sig jævnt og ganske chancefattigt. Alligevel sluttede det med en 2-1-sejr til Aston Villa, som rykkede op i den øverste halvdel med sejren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 30. runde

FT

AVL

2 - 0

NOT

Leicester skulle på deres første opgave efter Rodgers-æraens afslutning, da Aston Villa kom på besøg hjemme på King Power Stadium.

Både Daniel Iversen og Victor Kristiansen var at finde i startelleveren for Leicester, som jagtede et point.

Chancer havde Aston Villa ikke haft mange af, da Ollie Watkins blev fundet med en bold på den akkurat rigtige side af offsidefælden fra Emi Buendia.

Herfra kunne den engelske angriber slide sig forbi Leicesters bagkæde og lægge den fladt i mål bag Daniel Iversen med sit sjette mål i seks kampe.

24 minutter var der spillet på det tidspunkt, og stillingen var 1-0, men det skulle ændre sig før pausen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Sen Traore-perle sikrede Villa sejren og forværrede Leicesters krise
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Det sørgede Harvey Barnes for, da han pillede en lang aflevering fra Wout Faes ned ude på venstrekanten og brugte sin hastighed til at sætte den aldrende Ashley Young og afslutte på Emiliano Martinez.

Derfor var stillingen også 1-1 efter 45 minutters spil af de to mandskabers opgør.

Dewsbury Hall så rødt

Anden halvleg var ikke kendetegnet af de store chancer, men de var størst til Aston Villa.

Leicester fik gjort det markant sværere for sig selv, efter Kiernan Dewsbury-Hall blev udvist for to gule kort på seks minutter. Begge forseelser begået mod Ashley Young.

Derfor stillede Leicester-mandskabet sig ned for at forsvare pointet, som kan vise sig at blive vigtigt, hjem, mens Aston Villa pressede på for at udnytte overtallet.

Det var akkurat det, som de kunne, da Wilfried Ndidi begik en monumental brøler to minutter før tid.

Her fik den nigerianske profil nemlig serveret en ellers ufarlig bold for den indskiftede, udskældte Aston Villa-spids Bertrand Traore, som med en fiks førstegangsafslutning fik løftet bolden ind over en chanceløs Daniel Iversen til stillingen 2-1.

En gigantisk spand koldt vand i hovedet på Leicester-hjemmepublikummet, hvis forhåbninger om at undslippe nedrykningszonen før påske forsvandt.

Stort VAR-drama til sidst

Til allersidst var der stort drama, da en lidt tilfældig bold dumpede ned i Aston Villa-feltet efter et frispark, og så blev der instinktivt givet et straffespark, da Ollie Watkins så ud til at nedlægge Patson Daka.

Et VAR-tjek understregede dog, at det faktisk var Daka, der begik frispark på Watkins, og derfor blev straffesparket annulleret.

Det sluttede da også med en 2-1-sejr til gæsterne fra Aston Villa, som rykkede op i den øverste halvdel af tabellen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 30. runde

FT

AVL

2 - 0

NOT

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer