Sommerens første transfer er i hus hos de nyrige fra Newcastle.
Dette i form af engelske Lloyd Kelly, som The Magpies har hentet fra Bournemouth på en fri transfer.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
- Jeg er meget glad for at sikre Lloyds signatur. Han er en spiller, der har bevist, at han kan spille Premier League, og jeg er sikker på, at han bliver en stor tilføjelse til holdet, fortæller cheftræner Eddie Howe.
Howe, der i sin tid selv hentede Kelly til Bournemouth, da han var træner i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 25-årige forsvarsspiller er også meget glad for skiftet til Newcastle.
- Det er et stort skifte for mig. Det er selvfølgelig lidt anderledes, når jeg skal så langt nordpå, men jeg elsker Newcastle som by.
Der er lige knap 600 kilometer mellem de to byer.
Kelly spillede 23 kampe i sidste sæson, hvor Bournemouth endte på en 12. plads.
Englænderen har ligeledes spillet på både Englands U21- og U20-landshold.

Newcastle
Bournemouth
Premier League








