Riyad Mahrez er fortid i Manchester City.
Den 32-årige kantspiller skifter det engelske ud med Saudi-Arabien og Al-Ahli.
Det bekræfter de forsvarende engelske mestre.
- Riyad har været en enorm faktor for vores fantastiske succes over de seneste fem år, og hans indsats vil aldrig blive glemt.
- Han er en vidunderlig fodboldspiller og efterlader os med så mange minder. Der er få kantspillere med hans teknik i verden, så han vil blive savnet, men alle ønsker ham alt det bedste, siger fodbolddirektør Txiki Begiristain.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den algeriske landsholdsspiller kom til Manchester City tilbage i 2018 fra Leicester.
Siden er det blevet til 236 optrædener i den lyseblå trøje og 78 mål.
Derudover tager han heller ikke tomhændet fra England, da det blandt andet blev til fem Premier League-trofæer, Champions League- og flere pokaltitler.
I alt blev det til 11 trofæer i City.
All the best for the future, Riyad! ?@Mahrez22 ends his five year stay at City to join Al-Ahli Saudi Football Club. pic.twitter.com/zQCathsWIJ
— Manchester City (@ManCity) July 28, 2023

Manchester City
Al Ahli
Premier League









