2022-06-08 18:57:23

Newcastle køber Villa-lejesvend permanent

Newcastle meddeler onsdag, at klubben har købt venstrebacken Matt Targett fri i Aston Villa. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fra lejeaftale til permanent transfer.

Det er, hvad Newcastle og Aston Villa er blevet enige om i forhold til den 26-årige venstreback Matt Targett. 

Englænderen skiftede i vinterens transfervindue til Newcastle på en lejeaftale, men nu er de to klubber altså nået til enighed om en permanent transfer.

Newcastle bekræfter handlen på sin hjemmeside, hvor cheftræner Eddie Howe sætter følgende ord på aftalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Newcastle køber Villa-lejesvend permanent
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

- Matt (Targett, red.) havde en fantastisk indflydelse hos os, efter han sluttede sig til os i januar. Han spillede en stor rolle i foråret med flere stærke præstationer, siger han.

Targett fortæller desuden selv, at han er enormt glad for at slutte sig til Newcastle på fast basis.

- Jeg er ovenud lykkelig for, at jeg har skrevet under på en fireårig aftale med klubben. Det var en nem beslutning for mig, da jeg fik en fantastisk velkomst, da jeg kom til klubben i januar, siger han.

Matt Targett har, som han selv nævner, sat sin underskrift på en fireårig aftale i Newcastle.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer