David Moyes og West Ham har udset sig Brugge-profilen Hans Vanaken som en ideel forstærkning til midtbanen.
Derfor har London-klubben af to omgange sendt et bud på den 30-årige belgier, skriver Het Laatste Nieuws.
Det seneste bud lyder ifølge mediet på 11 millioner euro, det er en million euro mere end det første bud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Buddet på omkring 80 millioner kroner er dog ikke tilfredsstillende for Club Brugge, som desuden meget gerne vil beholde midtbanespilleren.
Hans Vanaken har været i Brugge siden sommeren 2015. I sidste sæson spillede belgieren 50 kampe for klubben, det blev til 15 scoringer og 12 oplæg. Han har 21 belgiske landskampe på CV'et.

West Ham
Club Brugge
Premier League












