23-årige Jacob Ramsey er gået fra talent til afgørende spiller for Aston Villa.
Det har Tottenham og Johan Lange, der har en fortid i Aston Villa, angiveligt fået øjnene op for.
Den engelske offensivspiller, som kæmpede med en drilsk skade i slutningen af sidste sæson, skulle være interessant for London-klubben. Det skriver Sky Sports.
En handel bliver dog ikke nem at få i hus.
Tottenham vil angiveligt forsøge at bytte sig til Ramsey. Derfor skulle de pønse på at tilbyde Giovani Lo Celso, som har en fortid med Aston Villa-manager Unai Emery.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tottenham vil samtidig også tilbyde en pose penge til Aston Villa. Hvor meget bliver der ikke skrevet.
Aston Villa bliver dog nok svære at overtale.
Sky Sports skriver, at de gerne vil beholde Ramsey, og derfor er det nok kun et ekstraordinært bud, der vil kunne bryde status quo.
Ramseys kontrakt med Aston Villa gælder frem til sommeren 2027.

Tottenham
Aston Villa
Premier League









