
Lørdag aften blev offensivspilleren Joe Willock matchvinder for Newcastle i 1-0-sejren over Chelsea i Premier League.
Englænderen kom på måltavlen efter 67 minutter og sendte hjemmeholdet på tredjepladsen.
Målet var Willocks første på St. James' Park i denne sæson, og det glæder han sig meget over, siger han til Sky Sports i et interview efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vidste, hvad vi skulle gøre. Manageren lagde en god gameplan, og vi fortjente at vinde. I første halvleg dominerede vi, men den sidste aflevering var der ikke. Vi fik dog målet og et clean sheet.
- Jeg har trænet afslutninger på det seneste, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har manglet at score foran disse fans (i denne sæson, red.), så at få et mål i dag er strålende for mig og holdet.
Willock har i alt spillet 62 kampe for Newcastle og scoret 12 mål.

Chelsea
Newcastle
Premier League








