Tyler Morton har fået hår på brystet.
Den 21-årige midtbanespiller har de seneste to sæsoner været lejet ud til Blackburn og Hull i Championship.
I alt er det blevet til 79 kampe i den næstbedste engelske række for Morton, og her har han imponeret så meget, at der er kommet interesse fra Bundesligaen.
The Times skriver således, at RB Leipzig er én af flere klubber, som gerne vil købe den engelske midtbanespiller. De andre klubber bliver ikke nævnt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der bliver heller ikke nævnt en pris for Morton, som tidligere har noteret sig for ni førsteholdskampe for Liverpool.
Den 21-årige midtbanespiller underskrev en kontraktforlængelse med Liverpool i 2023.
Dengang lød det, at der var tale om en langvarig aftale, uden at længden blev konkretiseret.

Liverpool
RB Leipzig
Premier League







