2024-10-22 15:47:21

Kudus sigtes for voldelig adfærd

Det engelske fodboldforbund har sigtet Mohammed Kudus for voldelig adfærd i lørdagens opgør mod Tottenham, hvor han blev udvist. Der kan således vente en længere karantæne til ghaneseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

TOT

1 - 0

ALK

Mohammed Kudus kogte fuldkommen over i slutningen af lørdagens udekamp mod Tottenham, og det får nu et efterspil. 

Det engelske fodboldforbund (FA) har sigtet den 24-årige offensivspiller for voldelig adfærd, og derfor kan han potentielt få en længere karantæne, end de tre spilledage hans udvisning i første omgang udløste. 

Kudus modtog i første omgang et gult kort i det 85. minut efter tumult med flere Spurs-spillere, men efterfølgende blev det vekslet til et rødt kort, da de voldsomme scener fortsatte. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Kudus sigtes for voldelig adfærd
Foto: Benjamin Cremel/AFP/Ritzau Scanpix

FA har også sigtet både West Ham og Tottenham for ikke at have sikret, at deres spillere 'ikke opførte sig på en upassende og/eller provokerende og/eller voldelig måde' ved situationen, der førte til Kudus' udvisning. 

Samtlige parter har frem til torsdag til at svare på sigtelserne.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

TOT

1 - 0

ALK

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer