Riyad Mahrez skiftede i sommer fra Manchester City til Al-Ahli i Saudi-Arabien.
Den driblestærke kantspiller har nu sat ord på skiftet, hvor han fortæller, at det udelukkende var hans eget valg, og at Pep Guardiola gerne ville have beholdt ham.
- Jeg havde to år tilbage af min kontrakt med Manchester City, så jeg kunne være blevet. Det var virkelig mig, der besluttede at rejse. Jeg følte, at muligheden ikke ville komme igen. Måske var det også på tide at forlade klubben, fordi jeg havde brugt fem år i City og vundet alt.
- Det sidste år gik ikke dårligt, men jeg har lidt en følelse af, at det kunne være gået bedre personligt. Jeg blev tilbudt fire år i Saudi-Arabien, som er et muslimsk land, hvor jeg helt sikkert kan sikre min familie. Det var også en ny udfordring og et nyt projekt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Txiki Begiristain (sportsdirektør, red.) ønskede virkelig, at jeg skulle blive, og det gjorde Pep Guardiola også. De gjorde det helt klart for mig.
- Jeg afvejede fordele og ulemper, og til sidst besluttede jeg mig for at rejse. Jeg fortryder det ikke, og jeg er glad for at være her, siger Mahrez til L'Équipe ifølge BBC.
Mahrez nåede i alt at score 78 mål og lave 59 oplæg i 236 kampe for Manchester City.
I Al-Ahli er det indtil videre blevet til seks scoringer og syv oplæg i 14 kampe i Saudi-Arabien.

Manchester City
Al Ahli
Premier League









