2024-10-25 22:55:41

Flyvende Hermansen kunne ikke redde Leicester

Mads Hermansen og Leicester indkasserede fredag aften et 1-3-nederlag til Nottingham Forest. Chris Wood stod for de to afgørende scoringer i anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

LEI

1 - 3

NOT

16'
0 – 1
Ryan Yates
Mål
23'
1 – 1
Jamie Vardy
Mål
47'
1 – 2
Chris Wood
Mål
60'
1 – 3
Chris Wood
Mål

Mads Hermansen vogtede buret for Leicester, der fredag aften tog imod Nottingham Forest hjemme på King Power Stadium.

Her måtte hjemmeholdet klare sig uden Jannik Vestergaard og Victor Kristiansen, der ikke var en del af truppen.

De to danske forsvarsspillere havde dog pyntet gevaldigt efter et kvarters spil, da gæsterne fra Nottingham bragte sig i front.

En sløset omgang forsvarsspil blev toppet af James Justin, der sendte kuglen lige ud i skoen på Ryan Yates, som sparkede den fladt ind forbi Hermansen.

No Vardy, no party
Leicester skulle derfor på jagt efter det udlignende mål, og hvem sætter man så sin lid til?

Du gættede rigtigt. Efter 22 minutters spil dukkede Jamie Vardy selvfølgelig op inde foran mål, hvor han på ægte angriber-manér dirigerede bolden ind i netmaskerne til 1-1.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Flyvende Hermansen kunne ikke redde Leicester
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Men det slog ikke det gæstende mandskab ud af kurs. Forest fortsatte med at kreere den ene chance efter den anden, og flere gange måtte en flyvende Hermansen redde sit mandskab.

Det lykkedes også for den danske sidste skanse at holde buret rent i den resterende del af første halvleg, men fra anden halvlegs start måtte han kapitulere.

Efter et enkelt minut bragte Forest sig nemlig i front, da Chris Wood modtog bolden i feltet, vendte på en tallerken og krøllede den forbi en chanceløs Hermansen.

Det var i det hele taget gæsterne, der så skarpest ud i fredagens opgør, og efter en times spil blev det endnu værre for hjemmeholdet.

En veloplagt Chris Wood udnyttede en forsvarsfejl fra belgiske Wout Faes og bankede det sidste søm i Leicester-kisten.

Det endte 3-1 til Nottingham Forest på King Power Stadium.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

LEI

1 - 3

NOT

16'
0 – 1
Ryan Yates
Mål
23'
1 – 1
Jamie Vardy
Mål
47'
1 – 2
Chris Wood
Mål
60'
1 – 3
Chris Wood
Mål
Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer