Jack Harrison har gjort et godt indtryk denne sæson, hvor han har været på lån i Everton.
Den 27-årige kantspiller har spillet 29 kampe for Merseyside-klubben, og selvom det kun er blevet til tre mål og tre oplæg, er klubben opsat på at gøre lejeaftalen permanent.
Det fortæller klubbens fodbolddirektør, Kevin Thelwell, via klubbens hjemmeside.
- Vi vil fortsætte forhandlingerne med Leeds omkring Jacks fremtid i de kommende uger.
Artiklen fortsætter efter billedet

Prisen for Harrison kan meget vel ændre sig, afhængigt af om Leeds formår at rykke op i Premier League.
Leeds skal om ikke så forfærdeligt længe spille finale på Wembley mod enten West Bromwich eller Southampton, om den sidste oprykningsplads til den bedste engelske række.
Hvis Leeds rykker op, kommer der formentlig lidt flere pund på prisen, som Everton skal betale for englænderen.

Everton
Leeds
Premier League









