2024-03-18 23:36:00

Dokumenter afslører: Brentford kæmpede for Forest-stjerne

Brentford bød i sommer hele tre gange på Brennan Johnson, viser nye dokumenter. I stedet endte offensivspilleren med at skifte til Tottenham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 30. runde

FT

NOT

1 - 1

CRY

Premier League-klubben Nottingham Forest er mandag blevet tildelt en pointstraf på fire point i Premier League, fordi klubben ikke har holdt sig inden for de økonomiske rammer med hensyn til tilladt underskud.

Oprykkerne forsøgte ihærdigt at undgå en straf, og i det forsøg var Brennan Johnson det store trumfkort.

Offensivspilleren var i sommer brandvarm på transfermarkedet, og han endte med at blive solgt til Tottenham på deadline day for cirka 410 millioner kroner, skriver The Athletic.

I forbindelse med den netop afsluttede sag er dokumenter om interessen for Johnson kommet frem i dagens lys.

Og det viser flere spændende ting. 

Her fremgår det, at Atletico Madrid i sommer viste konkret interesse. Spanierne bød i 50 millioner euro, hvilket svarer til knap 375 millioner kroner, men Forest krævede 65 millioner euro, altså knap en halv milliard kroner.

Værd at bemærke er også, at Brentford tre gange bød på Johnson. Først lød buddet på 280 millioner kroner, efterfølgende blev det hævet til 305 millioner kroner. Til sidst blev der budt 350 millioner kroner, men igen blev danskerklubben afvist, skriver The Athletic.

Brennan Johnson endte i stedet hos Tottenham, hvor han underskrev en kontrakt frem til sommeren 2028.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 30. runde

FT

NOT

1 - 1

CRY

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer