2024-05-31 08:16:13

Chelsea-angriber meldes på blokken i Monaco

BBC skriver, at Armando Broja og to andre angribere er på blokken i Ligue 1-klubben Monaco.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Otte kampe uden mål.

Det er Armando Brojas statistik for Fulham siden vinterens skifte til klubben på en lejeaftale.

Nu kan det ende med, at den 22-årige Chelsea-angriber skal sælges.

BBC skriver i hvert fald, at London-klubben er åbne for et salg af Broja, og at Ligue 1-klubben Monaco er interesseret.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Chelsea-angriber meldes på blokken i Monaco
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Karim Konate fra Red Bull Salzburg og Ajax-angriberen Georges Mikautadze er ifølge mediet også på blokken i klubben.

22-årige Broja koster omkring 25 millioner pund, hvilket svarer til 220 millioner kroner, beretter BBC, der også skriver, at flere andre unavngivne klubber er ude efter angriberen.

Broja har i alt scoret tre mål i 38 kampe for Chelsea. Tidligere har han været i klubber som Southampton og Vitesse.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer