2024-05-21 12:19:35

Burnley udnytter option på AGF-lejesvend

Burnley bekræfter, at klubben har udnyttet optionen til at forlænge kontrakten med Bailey Peacock-Farrell, der aktuelt er på leje hos AGF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

AGF

3 - 2

FCK

Bailey Peacock-Farrell fortsætter et år mere hos Burnley. 

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. 

Den 27-årige keepers kontrakt stod til at udløbe ved udgangen af juni, men Burnley har aktiveret en option, som betyder, at parternes samarbejde nu løber til sommeren 2025. 

Peacock-Farrell har i indeværende sæson været udlejet til AGF, der på sin hjemmeside oplyser, at man tager afsked med målmanden, når sæsonen er spillet til ende. 

Ud over Bailey Peacock-Farrell har Burnley også forlænget kontrakten med Josh Brownhill, mens klubben siger farvel til Jack Cork og Johann Berg Gudmundsson. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Burnley udnytter option på AGF-lejesvend
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-træner Uwe Rösler har tidligere fortalt, at man var i dialog med diverse interessenter omkring Bailey Peacock-Farrell. 

Burnley sluttede på 19. pladsen i Premier League og kan således se frem til at spille i Championship i næste sæson. 

Bailey Peacock-Farrell står noteret for 27 kampe i AGF. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

AGF

3 - 2

FCK

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer