19-årige Vincent Angelini er ny mand i Brentford.
Premier League-klubben har mandag bekræftet tilgangen af den unge målmand, der kommer til London-klubben fra Watford.
Brentford oplyser på sin hjemmeside, at Angelini i første omgang skal vogte buret på klubbens B-hold.
Desuden fremgår det på Brentfords hjemmeside, at den skotske keeper har skrevet under på en kontrakt, der løber i 18 måneder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Neil MacFarlane, der er cheftræner for Brentfords B-hold, siger følgende om tilgangen af Angelini.
- Han er virkelig god med fødderne, og vi tror på, at vi kan være med til at udvikle ham på en række andre punkter.
- Det er godt, at vi får en øget konkurrence om pladserne, og vi ser frem til at se ham vokse sammen med de øvrige spillere, siger Brentford-træneren.

Watford
Brentford
Premier League











