- Der var kun et hold, der kom for at spille fodbold.
Bernardo Silva var ikke imponeret over Arsenals tilgang til søndagens topkamp i Premier League, hvor The Gunners spillede en halvleg i undertal grundet Leandro Trossards røde kort.
Manuel Akanji har også brokket sig over, at Arsenal-spillerne alt for nemt lagde sig for at trække tiden og slå kampen i stykker.
På et pressemøde tirsdag blev Mikel Arteta spurgt til kritikken, og han pegede svaret tilbage mod Manchester Citys egne metoder.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har arbejdet der i fire år, så jeg har alle informationer. Jeg ved det. Tro mig, siger Mikel Arteta ifølge Mirror.
Da Rodri før udvisningen blev skadet, og Mateo Kovacic skulle skiftes ind, begik Ilkay Gündogan et tydeligt frispark for at stoppe spillet, inden Bernardo Silva blokerede bolden, så Arsenal ikke kunne tage frisparket hurtigt.
- De spillede 30 sekunder med ti mand, og se hvad de gjorde i 30 sekunder. Det er normalt. Vi var nødt til at gøre det på en anderledes måde, siger Arteta.
Mikel Arteta blev også spurgt til Erling Haalands budskab til Arsenal-manageren, som du kan læse mere om her.

Manchester City
Arsenal
Premier League








