2024-08-29 12:04:47

Arsenal meldes tæt på spansk Ramsdale-erstatning

Aaron Ramsdale er eftersigende meget tæt på et skifte til Southampton. Nu meldes Arsenal så på vej mod at sikre sig en erstatning i form af spanske Joan Garcia fra Espanyol.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 3. runde

FT

ARS

1 - 1

BHA

Onsdag holdt Joan Garcia sit første clean sheet i La Liga i karrieren.

Her gæstede Espanyol hovedstaden, og med 0-0 holdt de dermed stand mod Atletico Madrid.

Torsdag kan den 23-årige spanske målmand så være på vej mod et stort skifte, da han meldes på vej til Arsenal.

Det er journalisten Fabrizio Romano, som skriver, at Premier League-klubben skulle være tæt på Joan Garcia, der skal erstatte Aaron Ramsdale, som eftersigende er på vej til Southampton.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Arsenal meldes tæt på spansk Ramsdale-erstatning
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Romano har Joan Garcia allerede sagt ja til de personlige vilkår i Arsenal, men klubberne er endnu ikke enige.

Arsenal skulle angiveligt have budt 20 millioner euro svarende til små 150 millioner danske kroner, men Espanyol ønsker at få prisen op på 30 millioner euro og dermed 225 millioner danske kroner.

Så rammer prisen eftersigende også frikøbsklausulen, og derfra kan Espanyol hverken gøre fra eller til.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 3. runde

FT

ARS

1 - 1

BHA

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer