2024-11-21 19:07:48

Landstræner måber over Harder: Aldrig set mage

Steffen Højer er dybt imponeret over Conrad Harders start i Sporting og siger direkte, at han aldrig har set mage, når det kommer til den danske angribers spark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Portugal Pokal - 4. runde

FT

SCP

6 - 0

AMA

19-årige Conrad Harder tog i sommer et stort skridt op.

Efter at være brudt igennem i FC Nordsjælland skiftede han til den portugisiske storklub Sporting, men trods sin unge alder har danskeren allerede scoret fem mål i 11 førsteholdskampe.

- Han er gået ind på et utroligt godt hold og kommer med en vild energi, et gåpåmod og en vilje til at komme ind og lave mål. Han løber i feltet, og jeg må sige, at det ser virkelig, virkelig fint ud.

- Han er en ung fyr på vej fremad, og han skal bare forsøge at få så mange minutter for klubholdet som muligt, og dem har han udnyttet flot, siger U21-landstræner Steffen Højer til Bold.

Conrad Harders mentalitet er en stor styrke.

Artiklen fortsætter efter billedet

Primeira Liga -Landstræner måber over Harder: Aldrig set mage
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han er lidt skør, og det skal de gode angribere jo være. Der er ikke en udfordring, han ikke tror, han kan klare, og det er ikke, fordi han er overmodig eller arrogant på nogen måde, men han har en god tro på egne evner, og det er utrolig vigtigt.

Spillemæssigt er der dog også flere ting at hæfte sig ved for U21-landstræneren.

- Conrad har en fin fart og et spark, jeg aldrig har kendt mage. Han har et meget, meget kort aftræk, og så har målmændene svært ved at reagere, når bolden kommer med så høj fart.

- Det gør, at du bliver nødt til at være meget tæt på ham for at dække ham op, for han skyder jo på rigtig meget.

- Jeg er vildt imponeret over det, han allerede kan nu. Jeg tror ikke, at man tænker på det i Danmark, men det er altså et virkelig godt fodboldhold, han er kommet ind på i Sporting, siger Steffen Højer.

Conrad Harder fik spilletid i begge U21-landsholdets testkampe mod Tyskland og Spanien i den forgangne samling.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Portugal Pokal - 4. runde

FT

SCP

6 - 0

AMA

Annonce
Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer