Mathias Hebo og Cracovia startede sæsonen med en sejr, da de var på besøg hos Gornik Zabrze, der har Lukas Podolski på holdet.
Cracovia vandt kampen 2-0, og danske Mathias Hebo spillede samtlige minutter for sit polske mandskab. Hebo fortæller til bold.dk, at det var en virkelig vigtig sejr.
- Det er så vigtigt at få en god start, for i sidste sæson fik vi kun et enkelt point i de første fem kampe, så nu håber vi, det bliver ved med at gå den rigtige vej.
- Jeg har spillet næsten fuld tid det seneste halve år, så jeg har fået en fed rolle på holdet, og jeg skal blive ved med at præstere, men klubben er rigtig glade for mig, og de vil rigtig gerne beholde mig.
- Jeg håber på at blive ved med at spille godt, og at det berettiger mig til en plads på holdet, som det gjort de sidste mange måneder, fortæller Mathias Hebo til bold.dk.
Gornik Zabrze er ikke helt uden profiler, for på holdet har de den tidligere Arsenal-spiller, der bestem stadig kan spille fodbold.
- Det var virkelig dejligt med en sejr. De plejer at være meget gode på hjemmebane Gornik Zabrze, men vi fik lukket meget godt ned for dem. Også for Podolski, for han kan sgu stadig spille fodbold, selvom han er oppe i årene. Han har fandeme et godt riv og en rigtig god spilforståelse.
- Det er lidt voldsomt, for man kan sagtens se, han har spillet på det højeste niveau. Vi stod godt på banen, og det betød rigtig meget, at vi kom foran, for så begynder de andre at komme længere frem på banen, så vi kan ligge og lure lidt på omstillingerne, fortæller Mathias Hebo til bold.dk.
Gornik Zabrze endte akkurat over Mathias Hebo og Cracocia i den forgangne sæson, så Cracovia trak det længste strå i fra start af den nye sæson.


Cracovia
Gornik Zabrze
Ekstraklasa








