Onsdag aften mødes Sønderjyske og Vejle i Oddset Pokalens anden spillerunde.
Og Vejle har tirsdag til aften fået et lille boost, da Musa Juwara vil være tilgængelig.
Det sker til trods for at den 21-årige angriber var udtaget til Gambias landshold, der i den kommende tid skal spille mod Congo i kvalifikationen til Africa Cup of Nations.
Men Juwara har meldt fra til landsholdet efter eget ønske, da han gerne vil fortsætte på momentum i Vejle, og spille i pokalturneringen:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har valgt at blive i Vejle, fordi jeg vil hjælpe holdet. Jeg har arbejdet meget hårdt meget længe og har haft brug for tid til at nå tilbage til spilletid.
- Det er jeg nu, og jeg vil fortsætte arbejdet med at forbedre mig i holdets tjeneste. Jeg vil gerne spille pokalkampen, og jeg er glad for landsholdets forståelse for mit ønske, fortæller Musa Juwara til klubbens hjemmeside.
Vejle understreger, at de ikke har været involveret i spillerens beslutning.
De er derimod blev gjort bekendt med den gensidige forståelse mellem Gambias trænerstab og Juwara.

Vejle Boldklub
Oddset Pokalen
Gambia









