2024-09-26 23:07:25

Mike Jensen efter FCK-tilråb: Var nok løbet den vej

Mike Jensen vidste godt, at FCK-fansene nok ville råbe efter ham, men han bruger det som energi. Havde HB Køge-kaptajnen scoret, var det nok blevet markeret den anden vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Herfølge Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

HBK

0 - 2

FCK

81'
0 – 1
Lukas Lerager
Mål
90'
0 – 2
Pantelis Hatzidiakos
Mål

- Du er og bli’r et Brøndby-svin!

Sådan lød det adskillige gange i retning mod Mike Jensen fra FC Københavns tribuneafsnit på Herfølge Stadion torsdag aften.

- Jeg vidste nok godt, at det ville komme. Jeg har prøvet det før, og med årene lærer man jo at lave det om til en form for energi, siger Mike Jensen til Bold.

HB Køge holdt stand i 80 minutter, men så fik FCK hul på bylden og vandt i sidste ende pokalkampen med 2-0.

- Man er nok altid skuffet, når man har tabt en kamp, uanset hvem modstanderen er, men når det er sagt, kan jeg godt finde momenter, som vi kan tage med videre med tanke på vores situation.

HB Køge ligger sidst i NordicBet Ligaen med bare ét point efter ti runder.

- Jeg forventede, at det ville blive en svær forsvarskamp, men jeg synes, vi klarede det godt som kollektiv. Vi lå og ventede på den der enkelte halve chance, som var lige ved at være der.

Og hvis en af de halve chancer var tilfaldet Mike Jensen, og han havde prikket den ind, så kan det godt tænkes, at den tidligere Brøndby-spiller ville give FCK-fansene lidt igen.

- Ja, det havde været fantastisk. Det kan godt være, jeg kunne finde på at løbe i den retning, siger Mike Jensen med et stort smil.

Forventede du, at der ville være større forskel på jer og FCK?

- Både og. Jeg synes, der er stor forskel, og FCK dominerede fra start til slut, men på den anden side blev det, hvad jeg håbede på, i forhold til at vi fik en aha-oplevevelse.

- Så stor afstand er der heller ikke. De er stadig mennesker, selv om de er store stjerner, siger Mike Jensen til Bold.

HB Køges næste opgave i NordicBet Ligaen er noget af en neglebider ude mod FC Roskilde, som ligger næstsidst med fire point.

Bundopgøret sparkes i gang klokken 14 på søndag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

HBK

0 - 2

FCK

81'
0 – 1
Lukas Lerager
Mål
90'
0 – 2
Pantelis Hatzidiakos
Mål
Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer