2024-10-17 15:24:00

Pyro lovliggjort i Norge: Personskader bekymrer myndighed

Tre ledere i norsk fodbold skal til møde den 30. oktober med Direktoratet for Social Sikring og Beredskab (DSB), fordi der angiveligt har været problemer med sikkerheden, efter man i sommer lovliggjorde pyro.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 5. runde

FT

GRÆ

0 - 3

ENG

En tiårig dreng blev i sidste måned ramt af pyro i forbindelse med en fodboldkamp i Norge, hvor Rosenborg tog imod Molde på Lerkendal.

Det er bare det seneste af en række sager om tilskadekomster i forbindelse med pyro i norsk fodbold, hvor de røde blus blev gjort lovlige i juni.

I slutningen af oktober skal det nye tiltag så vurderes, og her har Direktoratet for Social Sikring og Beredskab (DSB) i Norge indkaldt til et møde den 30.

'DSB har via medierne registreret, at der har været uønskede hændelser med blus, hvor tilskuere er kommet til skade.'

Således skulle myndigheden have formuleret sig i et brev til det norske fodboldforbund ifølge avisen VG.

Artiklen fortsætter efter billedet

Eliteserien -Pyro lovliggjort i Norge: Personskader bekymrer myndighed
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- DSB tager uønskede hændelser og personskader i forbindelse med brug af pyrotekniske artikler alvorligt. Dispensationen gives på betingelse af, at der fra klub- og forbundsniveau arbejdes aktivt med at nedbringe ulovlig brug af pyrotekniske artikler. Der er et fælles mål om, at det hele tiden skal være sikkert at tage til fodboldkamp i Norge, siger Britt Skadberg, der er afdelingschef, ifølge VG.

Altid hensigten at holde et møde
Det bliver den administrerende direktør i Norsk Topfodbold, Jens Hauglund samt konkurrencedirektøren i NFF, Nils Fisketjønn, som skal repræsentere fodboldsiden ved mødet.

Dette sker sammen med generaldirektør i NFF, Karl-Petter Løken, som siger, at det hele tiden har været intentionen at evalurere.

- Det har hele tiden været meningen, at fodbold skulle have evalueringsmøder med myndighederne i forbindelse med dispensationen fra de gældende regler for brug af pyrotekniske artikler under kampe i topfodbold.

- NFF, NTF og klubberne har et fælles ansvar for efter bedste evne at overholde reglementet, uden at der er garanti mod uønskede hændelser, siger Løken til NTB.

Norsk fodbolds topledelse siger videre, at det et nyt tiltag, hvorfor man ikke kan forvente perfektion endnu.

- I den sammenhæng er det vigtigt at huske, at det ikke er længe siden, der blev givet dispensation. Det er altid sådan, at erfaringer og erfaringsudveksling vil gøre klubberne bedre rustet til at følge retningslinjerne mere effektivt op, siger Løken altså ifølge VG.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 5. runde

FT

GRÆ

0 - 3

ENG

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer