Jakob Michelsens HamKam fik lørdag aften besøg af Viking i den norske Eliteserie.
HamKam stillede til start med Oliver Kjærgaard i startopstillingen, mens Jens Martin Gammelby sad på bænken.
Viking lå på forhånd nummer fire, men gæsterne kunne med en sejr rykke op på andenpladsen i tabellen. HamKam skulle bruge en sejr for at komme væk fra de farlige nedrykningspladser.
På papiret var Viking favoritter, men HamKam bed fra sig.
Der faldt ingen scoringer i første halvleg, men det ændrede sig efter pausen. Efter en time slog HamKam nemlig til.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først kom Moses Mawa på måltavlen, da han satte foden på en HamKam-afslutning, inden den gik i nettet til 1-0.
Fem minutter senere var HamKam igen farlige, og det var med en dansk arkitekt.
Oliver Kjærgaard modtog et indlæg fra højre. Danskeren reagerede hurtigt og lagde med det samme an til et sidesakse. Afslutningen gik direkte i det lange hjørne til en vidunderlig scoring.
I tillægstiden blev ondt værre for Viking, da Jonas Enkerud scorede til slutresultatet 3-0.
Resultatet betyder, at Viking tabte vigtige point i topkampen. HamKam rykkede seks point fri af nedrykningspladserne.

Viking
HamKam
Norge Eliteserien






