Søndag venter et specielt opgør i norsk fodbold.
Lillestrøm for besøg af Rosenborg i Eliteserien, og det bliver et direkte opgør mellem David Nielsen og sønnen Noah Holm.
David Nielsen blev 23. august ansat som cheftræner i Lillestrøm, hvor han skal forsøge at redde traditionsklubben fra nedrykning. På den anden banehalvdel kommer Noah Holm til at stå iført en Rosenborg-trøje.
Den 23-årige angriber har været på kontrakt i Rosenborg siden sommeren 2021, og han udstråler stor selvtillid inden mødet med farmand.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror, han frygter at møde mig. Det bliver lidt ligesom Frankenstein, der skaber sit monster, og så går det ud over ham selv. Så han får at se, hvad han selv har skabt, udtaler Noah Holm til TV 2 Norge.
David Nielsen har heller ikke tænkt sig at uddele gaver til sin søn. Han går benhårdt efter at vinde på søndag.
- Jeg elsker min søn, men på søndag, når kampen spilles, spiller han for Rosenborg, og jeg træner Lillestrøm, udtaler David Nielsen til TV 2 Norge.
Opgøret mellem Lillestrøm og Rosenborg spilles søndag klokken 19.15.

Rosenborg
Lillestrøm
Norge Eliteserien








