2023-10-21 20:03:29

Børsting scorede vigtigt mål i Brann-comeback

Med to mål efter pausen bed Brann sig fast i kampen om podiepladser i Eliteserien, da man vendte et 0-1-nederlag til en 3-2-sejr over Molde med et kampafgørende mål af Frederik Børsting. Brann har nu otte sejre på stribe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 25. runde

FT

BRA

3 - 2

MOL

5'
0 – 1
Fredrik Gulbrandsen
Mål
15'
0 – 1
Sivert Heltne Nilsen
Brændt straffe
49'
1 – 1
Sander Erik Kartum
Mål
71'
2 – 1
Frederik Børsting
Mål
78'
3 – 1
Sander Erik Kartum
Mål
90'
3 – 2
Martin Ellingsen
Mål på straffe

Eliteserien nærmer sig sin afslutning, og i 25. spillerunde var der danskeropgør mellem Brann og Molde.

Hjemmeholdet stillede med Svenn Crone, Frederik Børsting og Japhet Sery Larsen fra start, mens den tidligere AaB’er Anders Hagelskjær var at finde for gæsterne.

Det var Hagelskjær og co., som gjorde sig heldigst bemærket fra start, da Fredrik Gulbrandsen fra kanten af feltet satte et godt fladt spark mod mål, som gik ind til 1-0.

Branns start på kampen var ikke ønskværdig, og et brændt straffespark fra Sivert Nilsen efter et kvarter gjorde det ikke bedre for klubben.

I anden halvleg vendte det dog lidt for hjemmeholdet, og i 49. minut kom den forløsende udligning ved Sander Kartum.

Artiklen fortsætter efter billedet

Eliteserien -Børsting scorede vigtigt mål i Brann-comeback
Foto: Tuva Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Kartum fik kæmpet sig igennem et passivt Molde-forsvar, før han prikkede kuglen i nettet, og så var der blod på tanden.

Frederik Børsting var manden, der fik bragt Brann tilbage på sejrskurs, da han dukkede op bagerst i feltet efter en kontra og hamrede kuglen i nettet til 2-1 med 20 minutter igen.

Seks minutter senere cementerede Kartum sejr nummer otte i træk, da han dukkede op ved den nærmeste stolpe på et Ulrik Mathisen-indlæg og gjorde det til 3-1.

Dybt inde i overtiden fik Martin Ellingsen reduceret fra ellevemeterpletten for Molde, men slutresultatet blev 3-2.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 25. runde

FT

BRA

3 - 2

MOL

5'
0 – 1
Fredrik Gulbrandsen
Mål
15'
0 – 1
Sivert Heltne Nilsen
Brændt straffe
49'
1 – 1
Sander Erik Kartum
Mål
71'
2 – 1
Frederik Børsting
Mål
78'
3 – 1
Sander Erik Kartum
Mål
90'
3 – 2
Martin Ellingsen
Mål på straffe

1 kommentar

Se kommentarer