





Søndag aften skulle den tidligere AGF'er Jon Dagur Thorsteinsson op mod danske Jacob Barrett i den belgiske Jupiler League.
Det blev et positivt bekendtskab for gæsterne fra Oud-Heverlee Leuven, og det skyldtes blandt andet Thorsteinsson, som åbnede ballet efter 35 minutter med målet til 1-0.
Holdkammeraten Nachon Nsingi udbyggede føringen kort før pausen til 2-0, som også var pausestillingen.
I anden halvleg blev selvsamme Nsingi udvist efter 52 minutters spil, og derfor skulle gæsterne forsøge at forsvare føringen med en mand i undertal.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det medførte et stort pres på Leuven-målet, men i første omgang havde Standard Liege ikke held med at bryde gæsterne ned trods 25 skud på mål i løbet af kampen.
Alligevel lykkedes det Mousa Al-Tamari at gøre det til 3-0 for det decimerede mandskab.
Til slut fik Standard tildelt et straffespark, og selvom Renaud Emond brændte fra ellevemeterpletten, var han selv over returen til slutresultatet 1-3.

OH Leuven
Standard Liege
Jupiler Pro League









