Saudi-Arabien har brugt milliarder på at lokke spillere til sin liga, og visse europæiske kampe er sågar blevet flyttet derhen.
Det gælder eksempelvis den italienske Supercup, hvor Napoli, Inter, Fiorentina og Lazio fra 21. til 25. januar kæmper om titlen.
Problemet er bare, at Saudi-Arabien angiveligt ikke er tilfreds med, at to af deltagerne er Fiorentina og Lazio, da de anses som værende for små klubber.
Det skriver den italienske avis Corriere della Sera.
Artiklen fortsætter efter billedet

Saudi-Arabien forsøger derfor efter sigende at få rykket kampene til februar, så de ikke ligger for tæt på den spanske Supercup, der afvikles i Saudi-Arabien i midten af januar.
At rykke den italienske version bliver dog formentlig umuligt, da Inter og Napoli grundet Champions League til foråret allerede menes at have afvist forslaget, lyder det.
Deltagerne i den italienske Supercup er de to pokalfinalister fra den forgangne sæson samt nummer ét og to fra Serie A-sæsonen, så det er ikke, fordi Fiorentina og Lazio er blevet udvalgt foran andre klubber.

Fiorentina
Lazio
Inter
Napoli
Super Cup








