2024-04-13 23:10:00

Selvisk angriber ærgrer: Han skulle have spillet bolden

Juventus-cheftræner Massimiliano Allegri ærgrer sig over, at Kenan Yildiz ikke spillede bolden til Dusan Vlahovic, der var fri foran mål. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 32. runde

FT

TOR

0 - 0

JUV

87'
0 – 0
Ivan Juric
Rødt kort

Lørdagens Torino-derby endte målløst, men det behøvede det ikke, hvis man spørger Juventus-cheftræner Massimiliano Allegri. 

For i anden halvleg havde Kenan Yildiz en stor mulighed, hvor den unge angriber endte med at gå selv - og det var en fejl, mener Allegri. 

- Det var en god kamp, vi havde chancerne til at score, og jeg synes, vi havde den bedste chance i anden halvleg, siger Allegri til DAZN. 

- Kenan Yildiz havde muligheden, hvor han selv sparkede på mål, mens Dusan Vlahovic var fri på bagstolpen. 

- Havde han spillet bolden, var der frit mål. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Selvisk angriber ærgrer: Han skulle have spillet bolden
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Vlahovic havde også selv to store chancer i løbet af den første halvleg, og det er vigtigt at være kynisk, når man spiller mod et stærkt defensivt mandskab som Torino, mener Allegri. 

- Overordnet set spillede holdet godt mod Torino. Hvis man har tre eller fire chancer i første halvleg uden at score, især mod Torino, der har ligaens fjerdebedste defensive statistik, så bliver det svært at kreere mange chancer.

- Vi holdt målet rent endnu en gang, og vi fortsatte vores gode stime, afslutter Allegri. 

Det ene point gør, at Juventus fortsat er at finde på Serie A's tredjeplads - nu med 63 point. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 32. runde

FT

TOR

0 - 0

JUV

87'
0 – 0
Ivan Juric
Rødt kort
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten