Der var lagt op til et tæt og intenst opgør på Stadio Artemio Franchi i Firenze, da Fiorentina onsdag aften fik besøg af Atalanta Coppa Italia.
De to klubber kæmpede om at give sig selv det bedste udgangspunkt før returopgøret i Bergamo, og det var måske også derfor, at det hele startede uden de store chancer.
Ingen af de to mandskaber virkede specielt interesserede i at give for meget plads, og derfor udeblev de helt store muligheder.
Men efter en halv times spil tog Rolando Mandragora sagen i egen hånd.
Fra mere end 30 meters afstand til målet modtog han italieneren bolden, inden han lagde bolden til rette for sig selv og slaskede den mod det venstre målhjørne, inden den gik i nettet via stolpen.
Et vaskeægte drømmemål fra den 26-årige midtbanespiller, der naturligvis blev hyldet af sine holdkammerater efter scoringen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var mest af alt hjemmeholdet, der kom til noget, der mindede om chancer, og omvendt virkede Atalanta noget tandløse.
Det blev bedre efter pause, hvor gæsterne var bedre med, og midt i anden halvleg havde Mitchel Bakker chancen for at udligne, men forsøget sneg sig forbi stolpen.
Dermed endte det 1-0, og alt er derfor stadig åbent inden returopgøret.
I den anden semifinale står Juventus med det bedste udgangspunkt mod Gustav Isaksen og resten af Lazio-mandskabet, efter de tirsdag vandt 2-0.
Finalen i Coppa Italia finder sted den 15. maj.
Husk, du kan se Coppa Italia-semifinalerne samt finalen med Bold+. Du kan købe adgang lige her.

Atalanta
Fiorentina
Coppa Italia










