



Lørdag aften var der et tidligt topopgør på Island, da Valur på hjemmebane tog imod KR Reykjavik.
Begge hold havde vundet sine to første kampe, så vinderen ville gå alene i spidsen.
Gæsterne fra Reykjavik bragte sig efter et kvarters spil foran ved tidligere AC Horsens-spiller Kjartan Finnbogason, inden 30-årige Patrick Pedersen noterede sig for sit første mål i sæsonen lige inden pausen.
Til anden halvlegs start var der altså balance i regnskabet, men halvvejs igennem den sørgede Valurs anden danske spiller i startopstillingen, Jesper Juelsgård, så for at tippe fordelen i hjemmeholdets favør med et mål til 2-1.
Målet var 33-årige Juelsgårds første ligamål for sin nye arbejdsgiver, og det endte med at sikre Valur de tre point, så de kunne gå alene i front af den bedste islandske række, hvor de nu ligger med ni point for tre kampe.


Valur
KR Reykjavik
Besta Deildin





