




Jong Utrecht tog mandag aften imod Jong AZ i den næstbedste hollandske række.
Her fik FCK-ejede Andreas Dithmer debut mellem stængerne for hjemmeholdet, der også havde det tidligere FCK-talent Silas Andersen i startelleveren.
På bænken var der sågar endnu flere danskere at finde i form af Emil Rohd – der ligeledes har en fortid i FCK – og Tobias Augustinus-Jensen, som for et års tid siden kom til fra OB.
Silas Andersen var imidlertid den eneste med dansk pas, der formåede at gøre opmærksom på sig selv i opgøret.
Midt i anden halvleg reducerede han således fra ellevemeterpletten.
Det lykkedes dog ikke hjemmeholdet at score yderligere, og det endte dermed 2-1 til Jong AZ.
Emil Rohd og Tobias Augustinus-Jensen blev begge skiftet ind i anden halvleg.
Andetsteds i den næstbedste hollandske række spillede Anton Gaaei fuld tid for Jong Ajax, der vandt 3-0 over Maastricht.

MVV Maastricht
Eerste Divisie
Jong Ajax
Jong FC Utrecht
Jong AZ Alkmaar








Denne artikel kan ikke kommenteres