Begge danskere startede ude for Go Ahead Eagles i lørdagens udebanekamp mod Heerenveen.
Det drejede sig naturligvis om Jakob Breum og Søren Tengstedt, men begge kom i spil i anden halvleg, hvor begge endte med at tage overskrifterne.
Efter en målløs første halvleg kom Breum på banen fra anden halvlegs begyndelse.
Og den danske offensivspiller skulle bruge ti minutter på banen, før han havde sat sit aftryk på kampen med scoringen til 1-0.
Det var Breums andet mål i tre kampe.
Med godt 20 minutter tilbage af kampen kom også Søren Tengstedt på banen for Go Ahead Eagles.
Og Tengstedt stemplede også ind med sin første assist i den nye trøje, da han servicerede Victor Edvardsen til slutresultatet 2-0.
Go Ahead Eagles fortsatte dermed den gode stime, der nu er på fem kampe i Æresdivisionen uden et nederlag.
Det betyder, at holdet ligger på en foreløbig sjetteplads, mens Heerenveen ligger nummer 12.

Heerenveen
Go Ahead Eagles
Æresdivisionen










