2024-11-02 20:41:55

Ajax-triumf i hollandsk topbrag

Ajax spillede sig tættere på førstepladsen i Æresdivisionen, da de lørdag var bagud to gange, men alligevel vandt 3-2 over topholdet PSV Eindhoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 11. runde

FT

AJA

3 - 2

PSV

18'
0 – 1
Luuk de Jong
Mål
43'
1 – 1
Davy Klaassen
Mål
54'
1 – 2
Ivan Perisic
Mål
66'
2 – 2
Kian Fitz-Jim
Mål
74'
3 – 2
Mika Godts
Mål

Det plejer at gå vildt for sig, når Ajax og PSV brager sammen. 

Lørdag aften på Johan Cruijff Arena var ingen undtagelse.

Begge hold leverede både chancer og mål i et opgør, hvor Ajax skulle forsøge at spille sig tættere på PSV, mens gæsterne så deres snit til at udbygge føringen i ligaen.

Det skulle vise sig at blive et opgør, der bølgede frem og tilbage. 

Efter 18 minutters spil var det gæsterne, der bragte sig i front, da Luuk de Jong steg til vejrs efter et hjørnespark og pandede PSV på 1-0. 

Men værterne havde også deres chancer, og kørt før pausen kom forløsningen så for hjemmepublikummet, da Davy Klaassen tog det helt rigtige løb i feltet og headede Ajax på 1-1. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Ajax-triumf i hollandsk topbrag
Foto: Olaf Kraak/AFP/Ritzau Scanpix

I anden halvleg blev det igen PSV's tur til at have overhånden, da Ivan Perisic små ti minutter efter pausen befandt sig på kanten af feltet og hamrede knastørt til kuglen første gang.

Nu skulle Ajax igen ud for at jagte, og det gav pote allerede 12 minutter senere, da Kian Fitz-Jim endte med at komme først på en retur og sparkede udligningen i kassen. 

Efter 74 minutter eksploderede det så for alvor på Johan Cruijff Arena. 

Efter forfærdeligt forsvarsspil opsnappede indskiftede Mika Godts bolden, inden han stensikkert kunne bringe Ajax på sejrskurs. 

En regulær gave, som den belgiske angriber med glæde tog imod, og som endte med at give ham titlen som matchvinder. 

Det blev nemlig kampens sidste scoring, og dermed spillede Ajax sig en smule tættere på PSV. 

De indtager dog fortsat førstepladsen med et forspring på fem point ned til Ajax, der dog har en kamp i hånden.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 11. runde

FT

AJA

3 - 2

PSV

18'
0 – 1
Luuk de Jong
Mål
43'
1 – 1
Davy Klaassen
Mål
54'
1 – 2
Ivan Perisic
Mål
66'
2 – 2
Kian Fitz-Jim
Mål
74'
3 – 2
Mika Godts
Mål
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten