Olympiakos har forstærket sig med adskillige tilgange dette transfervindue.
Tidligere i vinduet har den græske klub kunnet præsentere FC Københavns tidligere spiller Pep Biel sammen med den mangeårige stjerneback i Real Madrid Marcelo.
Torsdag præsenterede klubben så endnu en tidligere Real Madrid-spiller i form af James Rodriguez, og fredag er der minsandten flere tilgange at glæde sig over for Olympiakos-fansene.
Artiklen fortsætter efter billedet

Således har klubben indgået aftaler med Hoffenheims Diadie Samassekou til midtbanen, mens også Marseilles angriber Cedric Bakambu kommer til.
Det bekræfter den græske klub på sin Twitterkanal.
31-årige Bakambu kommer til på en fri transfer, mens 26-årige Samassekou lejes i det tyske for sæsonen samtidig med, at han har forlænget sin kontrakt i det tyske til 2025. Det skriver Hoffenheim på sin Twitter.

Marseille
Hoffenheim
Olympiakos
Super League











