2024-09-15 16:53:45

Vilde Grønbæk fortsatte storformen med mål og assist

Albert Grønbæk scorede et flot mål og var også i oplæggerens rolle, da Rennes vandt 3-0 over Montpellier i den franske Ligue 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 4. runde

FT

REN

3 - 0

MON

24'
1 – 0
Ludovic Blas
Mål
35'
2 – 0
Arnaud Kalimuendo-Muinga
Mål
60'
3 – 0
Albert Grønbæk
Mål

Albert Grønbæk formåede at stjæle alle overskrifter under den seneste landsholdssamling.

Den 23-årige offensivspiller blev kampens spiller i sin debut, mens han i den efterfølgende kamp lykkedes med at score sit første mål i rødt og hvidt.

Det er dog ikke kun i landsholdsregi, at den tidligere AGF'er brillerer. 

Søndag eftermiddag var han at finde i startopstillingen, da Rennes havde besøg af Montpellier, og endnu engang var han en af kampens helt store oplevelser.

Mål og assist
I første halvleg blev hjemmeholdet tildelt et frispark på kanten af feltet. Det tog danskeren sig af og lagde bolden til rette for Ludovic Blas, som krøllede den i kassen til 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Vilde Grønbæk fortsatte storformen med mål og assist
Foto: Damien Meyer/AFP/Ritzau Scanpix

Herefter fortsatte Rennes med at dominere, og små ti minutter senere udbyggede den franske OL-spiller Arnaud Kalimuendo føringen.

Grønbæk og co. kunne dermed gå til pause med en komfortabel 2-0-føring. Men det fik ikke den gennembrudsstærke aarhusianer til at lette foden fra speederen.

Efter en times spil modtog han bolden på kanten af feltet, driblede forbi to modspillere og bankede den fladt ind i netmaskerne til stor jubel for hjemmepublikummet.

Rennes snuppede derfor en 3-0-sejr over Montpellier efter endnu en pragtpræstation af Albert Grønbæk.

Danske Henrik Meister så hele opgøret fra bænken.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 4. runde

FT

REN

3 - 0

MON

24'
1 – 0
Ludovic Blas
Mål
35'
2 – 0
Arnaud Kalimuendo-Muinga
Mål
60'
3 – 0
Albert Grønbæk
Mål
Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer