Arsenal fortsætter sin nyere historie med at udljeje unge spillere til Ligue 1.
Denne gang er der tale om den 20-årige brasilianer Marquinhos, der i den kommende sæson skal spille for Nantes.
Den franske klub skriver på sin hjemmeside, at der er tale om et klassisk lån, hvor der ikke indgår nogle købsoptioner eller -klausuler.
Den unge kantspiller skiftede til Arsenal fra Sao Paulo i sommeren 2022, og tilbragte den sidste halvdel af sidste sæson på lån hos Norwich i The Championship.
Nu skal udviklingen så fortsætte i Frankrig, hvor spillere som Folarin Balogun og Nuno Tavares nød godt af lejeaftaler sidste sæson i henholdsvis Stade Reims og Marseille.
Marquinhos har fået rygnummer 10 af Nantes.
Nantes meddeler samtidig, at man er nået til enighed med græske PAOK om en permanent aftale med endnu en brasilianer - midtbanespiller Douglas Augusto.

Nantes
Arsenal
Ligue 1









