Meget tyder på, at Saudi-Arabien bliver værter for VM i 2034.
For nuværende er ørkenstaten den eneste nation, som har har indsendt et officielt bud til FIFA med henblik på at blive værter.
Det var blandt andet, hvad de nordiske fodboldforbund for nylig mødtes for at drøfte. Mødet fandt sted i Aalborg.
Efterfølgende har det svenske medie Fotbollskanalen rakt ud til SvFF, det svenske fodboldforbund, for at høre, hvad de mener om Saudi-Arabiens VM-bud.
I et skriftligt svar til mediet fortæller SvFF's generalsekretær, Andrea Möllerberg, at forbundene har besluttet, at tage initiativ til et møde om blandt andet menneskerettigheder med Saudi-Arabiens fodboldforbund.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores evaluering af deres VM-bud er ikke færdig. Men vi kan allerede nu sige, at det er et solidt bud, der adresserer flere af de ting, der blev kritiseret i forbindelse med VM i Qatar.
- DBU forbereder et fælles nordisk møde med det saudiske fodboldforbund.
- Inden da vil vi udarbejde et fælles grundlag, der behandler vigtige spørgsmål vedrørende blandt andet bæredygtighed og menneskerettigheder. Vi vil også præsentere disse synspunkter til FIFA, skriver SvFF's generalsekretær, Andrea Möllerberg.
Den endegyldige beslutning om værtskabet for VM i 2030 og 2034 skal tages ved den ekstraordinære FIFA-kongres i december.

VM
Sverige
Danmark










