



På papiret havde Chuba Akpom en forrygende torsdag aften med to scoringer i Ajax’ 3-1-sejr over AEK Athen i Europa Leagues gruppespil.
Men måltavlen løj en smule, for den engelske angriber havde undervejs flere gode muligheder for at blive hattrick-helt.
Derfor var han heller ikke helt tilfreds, da han efter kampen gav en reaktion.
- Jeg burde have fået bolden med hjem.
- Sejren gør mig glad, men som angriber er jeg frustreret over at brænde den slags chancer. Måske det kommer i næste kamp.
- Den type afbrændere sidder fast. Nogle gange kan man ikke sove, når man har brændt chancer. Sådan er det for mig, fordi jeg nyder at score mål, udtalte Akpom ifølge Voetbal International.
Med torsdagens sejr gik Ajax forbi AEK Athen og sikrede sig tredjepladsen i gruppen. Dermed skal hollænderne spille Conference League efter jul.


Ajax
AEK Athen
Europa League











