Emil Holten endte som den helt store Elfsborg-helt i torsdagens Europa League-opgør mod portugisiske Braga.
Den danske angriber scorede således det udlignende mål kort før tid og fik derfor prikket hul på målbylden i Europa.
Den tidligere Silkeborg- og Esbjerg-spiller valgte dog først og fremmest at fokusere på holdets præstation, da han gav interview til Disney+ efter 1-1'eren.
- Jeg er glad for, at vi fik et point. Når man er bagud, skal man være tilfreds med ét point. De spiller godt, men vi har også chancer, og til sidst kan vi endda afgøre kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Herhjemme kan vi såre dem, og jeg ved, at de var bange for at komme hertil. I første halvleg kunne vi have gjort det bedre med bolden. Men i anden halvleg styrer vi spillet mere – især efter deres føringsmål. Det er jeg stolt af, siger den høje dansker, som herefter sætter lidt ord på sin første europæiske scoring.
- Det var en god bold fra Rapp (Gottfrid Rapp, red.). Han gør det fantastisk. Jeg er glad for at få mit første mål i Europa og hjælpe holdet, lyder det fra Emil Holten.
Den danske spydspids har kontrakt med Elfsborg frem til udgangen af 2028.

Braga
Elfsborg
Europa League










