2024-11-07 22:54:38

Diallo strålede i Uniteds første EL-sejr

Amad Diallo var bedste mand og blev dobbelt målscorer for Manchester United, da de besejrede PAOK med 2-0 i Europa League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 4. runde

FT

MUN

2 - 0

PAO

50'
1 – 0
Amad Diallo
Mål
77'
2 – 0
Amad Diallo
Mål

Torsdag aften var det Ruud van Nistelrooys afsked med europæisk fodbold som vikarierende manager for Manchester United, inden Ruben Amorim mandag tager over.

PAOK var navnet på modstanderen, og Rasmus Højlund var i startelleveren for de røde djævle, mens Christian Eriksen for en gangs skyld var med i kamptruppen.

Første halvleg hørte til i den mere tilforladelige kategori, hvor Manchester United var uskarpe, mens PAOK var mere forsigtige fremad banen.

Værterne havde bolden mest, mens gæsterne faktisk var farligst på deres chancer.

Bedste mand hed Amad Diallo, og han strålede for alvor efter pausen, hvor han blev dobbelt målscorer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Diallo strålede i Uniteds første EL-sejr
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Første gang forsøgte han øjensynligt at heade et Bruno Fernandes-indlæg på tværs til Højlund, men bolden hoppede i stedet over stregen til 1-0 fem minutter inde i anden halvleg.

2-0 skulle det også blive på en flot afslutning fra den 22-årige ivorianer, som selv erobrede bolden og tog nogle træk ind i banen, før han bankede på mål.

Christian Eriksen fik de sidste 25 minutter på banen, dog uden at gøre det store væsen af sig.

Dermed er Manchester United oppe på en 15. plads i Europa Leagues gruppespil efter deres første sejr.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 4. runde

FT

MUN

2 - 0

PAO

50'
1 – 0
Amad Diallo
Mål
77'
2 – 0
Amad Diallo
Mål
Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer