2024-11-07 20:43:51

Danskerløse Frankfurt vandt på flot Marmoush-mål

Frankfurt var uden de skadede danskere Oscar Højlund og Rasmus Nissen, men et formidabelt Omar Marmoush-frisparksmål sikrede en 1-0-sejr over Slavia Prag. Olympiakos møde med Rangers og Royale Unions møde med Roma 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 4. runde

FT

FRA

1 - 0

SLP

53'
1 – 0
Omar Marmoush
Mål

Frankfurt var på opgave hjemme mod Slavia Prag, som gik ind til opgøret med en sejr og uafgjort.

Værterne kunne omvendt spille sig helt til tops med en sejr, og i første halvleg var det Frankfurt, der kom tættest på, mens Slavia var meget uskarpe trods syv afslutninger.

Efter pausen viste brandvarme Omar Marmoush, hvor skabet skal stå, da han i det 53. minut hamrede et frispark i mål.

Egypteren tog overliggeren i brug på sparket, som kom fra 20 meters afstand.

Flere mål var der ikke, og Frankfurt kunne spille sig ind på en andenplads i Europa Leagues ligaspil.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Danskerløse Frankfurt vandt på flot Marmoush-mål
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Mac Allister kostede Roma

I Belgien var Roma på besøg hos Royale Union, hvor alt gik planmæssigt, da Gianluca Mancini efter en time snød Anthony Moris i en direkte duel og headede bolden i mål.

Dog kunne Kevin Mac Allister, storebror til Liverpool-spilleren, udligne på en meget lignende situation til slutresultatet 1-1.

Samme mønster gjorde sig gældende i Olympiakos' møde med Rangers, hvor et flot Ayoub El-Kaabi halvflugter-mål blev udlignet af en Cyriel Desser-scoring til 1-1.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 4. runde

FT

FRA

1 - 0

SLP

53'
1 – 0
Omar Marmoush
Mål
Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer