2024-10-30 22:44:58

Kyniske Palace straffede Villas defensive koks

Aston Villa havde overtag i spil og chancer, men gæsterne fra London kendte deres besøgelsestid og sikrede en 2-1-sejr på Villa Park.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

AVL

1 - 2

CRY

8'
0 – 1
Eberechi Eze
Mål
23'
1 – 1
Jhon Duran
Mål
64'
1 – 2
Daichi Kamada
Mål

Det var som favoritter, at Aston Villa gik ind til Carabao Cup-mødet med Crystal Palace onsdag aften.

Alligevel var Crystal Palace først på måltavlen, da Eberichi Eze steg til vejrs og gelejdede Daniel Munoz' indlæg i nettet efter otte minutter som kroning af et kontrastød.

Den føring fik dog kun lov at stå et kvarters tid, før Jhon Duran fik bragt balance i regnskabet med et fladt spark tæt på mål.

Kendetegnende for kampen var Aston Villa tættes på at få scoret igen, men det skulle ikke blive Unai Emerys mandskab, der trak det længste strå.

Artiklen fortsætter efter billedet

Carabao Cup -Kyniske Palace straffede Villas defensive koks
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

I stedet blev Birmingham-klubben hårdt straffet for et forsøg på opspil fra egne rækker, da bolden havnede for fødderne af Daichi Kamada efter en times tid.

Den japanske midtbanespiller gik direkte på mål, og hans afslutning havnede i nettet til 2-1.

Det var blot Crystal Palaces anden afslutning på mål i hele kampen, og det forblev sådan resten af kampen, hvorfor London-klubben sikrede avancement trods overtag fra Aston Villa.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

AVL

1 - 2

CRY

8'
0 – 1
Eberechi Eze
Mål
23'
1 – 1
Jhon Duran
Mål
64'
1 – 2
Daichi Kamada
Mål

3 kommentarer

Se kommentarer